
Vind “Bennys Badekar” og “Cykelmyggen Egon”
Groovy skyder julen i gang med den første af fire adventskonkurrencer til nye medlemmer af Groovys Venner.
På første advent kan nye abonnenter deltage i konkurrencen om Flemming Quist Møllers udødelige børnebøger “Cykelmyggen Egon” fra 1967 og “Bennys Badekar” fra 1969.
Sidstnævnte måske bedst kendt som kulttegnefilmen med et helt fantastisk soundtrack, hvor bl.a. Otto Brandenburg, Peter Belli og Povl Dissing medvirkede.
I samarbejde med Gyldendal udlodder vi to sæt af de elskede børnebøger, som netop er kommet i nye udgaver og er en del af serien Gyldendals Klassikere For Børn.

Flemming Quist Møller gav i 2020 et af sine sidste store interview til Groovy, og der spurgte vi ham, om han havde et bud på, hvorfor “Bennys Badekar” var så sejlivet.
“Nej, det har jeg ikke. Ikke andet end at mindre børn ændrer sig jo ikke så forfærdeligt meget. Teenagere gør, deres smag og sådan noget. Men små børn er der ikke så stor en forskel på fra dengang og til i dag,” sagde Flemming Quist Møller, der døde som 79-årig i januar 2022. Læs hele interviewet her.
Har du lyst til at deltage i konkurrencen, hvor vi udlodder to sæt af børnebøgerne “Bennys Badekar” og “Cykelmyggen Egon” , skal du gøre følgende:
- Meld dig ind i Groovys Venner (digitalt abonnement)
- Send en mail med “FQM” i emnefeltet til info@groovycopenhagen.dk
Der trækkes lod blandt de første fem abonnenter – det meddeles, når konkurrencen er slut! Hvert bogsæt har en værdi af ca. 360 kr.
Vinderne får direkte besked.




