Den Musikalske Mulepose

Siden hun var teenager, har hun dekoreret vægge, møbler og instrumenter med pladecovers og filmcitater. Derefter begyndte hun at male på t-shirts og forære dem til sine venner og familie, men de forskellige størrelser blev i længden lidt af en udfordring. 

“Med muleposerne er det dejligt simpelt. One size fits all – og så er der oven i købet plads til vinyler og andet habengut i dem. Jeg vild med, at muleposerne er en blanding af en brugsgenstand og samtidig en lille kunstnerisk hyldest til et musikalsk værk,” forklarer Laura Fromm Gottschalk, der står bag con amore-projektet Den Musikalske Mulepose.

Familie og venner udgør stadig hendes største kundegruppe, men hun har også en shop på Instagram, der kunne gå viralt den dag, den rette omtale dukker op. De håndmalede muleposer er udsmykket med nogle af de største album gennem de seneste 50-60 år – fra den simple grafik på “Talking Heads: 77” og Massive Attacks “Blue Lines” til det superdetaljerede og komplicerede artwork på Miles Davis’ “Bitches Brew” og Talk Talks “The Colour Of Spring”. 

Laura Fromm Gottschalk er cand.mag i dansk og har arbejdet i forskellige kulturinstitutioner, bl.a. med afvikling af den årlige musikfilmsfestival i Cinemateket. Hun har også blogget om musik, og det er tydeligt, at hun kan sin musikhistorie.  

“Jeg har altid elsket musik, festivaler, koncerter, vinyler og plader i maaaange afskygninger. Jeg mindes særligt min barndom, hvor mine forældre lyttede til Getz/Gilberto eller Cornelis Vreeswijk, mens gæsterne var på trapperne, gryderne simrede, og jeg lå på et tæppe i stuen og jazz-hyggede. Et musikalsk højdepunkt i mit liv var dengang, min far forærede mig sin gamle pladespiller, og jeg med afspilleren fik lov til at låne begge mine forældres pladesamlinger. Det er den bedste gave, jeg nogensinde har fået, og jeg våger stadig over min mors Talk Talk-originaler som en svane over sine æg,” fortæller hun.

Når Laura Fromm Gottschalk starter på et nyt albumcover, taper hun en frisk mulepose op på en væg og projekterer motivet op på posen fra sin bærbare computer. Hun skitserer motivet med blyant eller tekstiltusch, og når skitsen er klar, lægger hun et stykke pap ind i posen for at spænde stoffet ud og sikre, at malingen ikke trænger igennem på begge sider af stoffet. Herefter er muleposen klar til at blive malet med vandbaseret tekstilmaling og typisk små pensler, men det kan også være med mere eksperimenterende effekter som opvaskesvampe, vatpinde eller noget helt tredje. Når motivet er malet og malingen tørret, stryges muleposen i fem minutter på alle flader med maling, hvorefter posen kan tages i brug. Denne “strygefiksering” øger holdbarheden og gør det muligt at vaske muleposen i vaskemaskine ved 30°C som et hvert andet stykke tekstil.

“Det er en tidskrævende proces, som svinger meget alt efter motiv. En mulepose kan tage alt fra 1-50 timer at male alt efter motivet. At male på muleposer er ikke noget, der betaler sig, hvis man er in it for the money. Så kan man lige så godt få motivet trykt professionelt. Det handler om roen, hyggen og det meditative aspekt ved processen. Og netop det at male muleposen i hånden og lægge kræfter og tid i processen, er dét, der gør den særlig. Jeg plejer at lytte til det album, jeg maler, en god lydbog eller podcast imens,” fortæller Laura Fromm Gottschalk.

“En udfordring ved at male albumcovers kan være, at motivet simpelthen bliver for detaljeret og tidskrævende at male. Med det er samtidig ofte de mest udfordrende poser, der er sjovest at male såsom Miles Davis’ spacey syrecover til “Bitches Brew” med dobbeltsidet motiv eller Talk Talks sommerfuglecover til “The Colour of Spring”,” siger hun og løfter sløret for, hvornår et pladecover kvalificerer sig til det møjsommelige arbejde.

“Det skal være god musik, for at et cover kommer i betragtning til en mulepose. Med det sagt er jeg vild med de gakkede, skæve og spraglede covers på singler, sjældne sager eller smalle udgivelser. Jeg er vild med at kaste mig ud i et motiv, hvor jeg knap nok kender indholdet – men hvis indholdet er helt skævt, kommer det i sidste ende sjældent på en mulepose. Engang malede jeg coveret til Bill Callahan & Bonnie Prince Billys “Blind Date Party” fra 2021. Coveret er utrolig smukt, men albummet er aldrig rigtig vokset på mig – eller på nogen i min omgangskreds – og så føles det desværre lidt som spildte kræfter, når der findes så mange andre fantastiske plader, man kan kaste kærligheden efter i stedet. Der er også noget super fedt i et helt simpelt logo og less is more-mentaliteten. Nogle af de poser, der har været mest populære, har f.eks. været Primal Screams “Screamadelica” eller The Modern Lovers’ første plade fra 1976,” lyder det.

Lige nu kan du deltage i en Groovy Deal, hvor du kan melde dig ind i Groovys Venner og købe en af muleposerne med til fordelagtig pris.